Signe Vinther, rendyrket foodie
Jeg er tosset med mad, simpelthen rendyrket foodie! Jeg kan relatere langt de fleste samtaleemner til mad - og er altid god for en opskrift på stort set hvad som helst. Jeg kan lide at lave det meste fra bunden; jeg elsker at bage, og køber aldrig hverken brød eller kager. Jeg bryder mig generelt ikke om halv- eller helfabrikata, og det økologiske fylder også meget i mit hjem.

Pasta med skinke og ærter

Hermed en rigtig mandagspastaret – sovsen tager simpelthen ikke længere tid at lave end det tager pastaen at koge, og er der noget jeg har brug for om mandagen, så er det ekstrem nem mad…

400 g skruer koges i velsaltet vand

100 g skinke (i skiver eller et stykke – hvad man nu har)
1 lille løg
1 fed hvidløg
3 dl ærter
1 dl hønsebouillon
1 dl piskefløde
evt. lidt salvie
salt og peber

Løg og hvidløg snittes fint. Kom det på en varm pande med en smule olivenolie. Svits til løgene er klare og tilsæt så skinken skåret i mindre strimler. Dernæst tilsættes salvie, bouillon og piskefløde. Det koges op, smages til med salt og peber, og lige inden pastaen er klar tilsættes ærterne. Varm igennem og hæld over pastaen. Server med friskrevet parmesan og lidt salat.

1 kommentar
  • […] ikke været noget problem at finde opskrifter. Indtil videre har den stået på carbonara, pasta med skinke og ærter, alio e olio, arrabiata og frisk pasta med smør. Næste gang skal vi vist have med broccolicreme […]

  • Skriv et svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.