Tiramisu-is

Nu ved jeg godt at jeg i sidste indlæg skrev noget om at jeg foretrak kaffeis fremfor tiramisu-is, men jeg havde faktisk ikke prøvet at lave tiramisu-is. Det har jeg nu, og den er intet mindre end fantastisk. En mild smag af kaffe, lidt bid fra savoiardi, og en lækker cremethed fra æg og mascarpone – prøv den!
Dette er en klassisk mælkeis baseret på æggesnaps, så den er noget mere omstændelig at lave end modellen med den kondenserede mælk, men isens cremethed er anstrengelserne værd. Jeg lod mig inspirere af denne opskrift, men tilføjede mit eget tvist, så den blev endnu mere som en “rigtig” tiramisu.
Jeg bruger altså bare rå æg, da salmonella ikke har været at finde i danske æg i årevis og det er umuligt at opdrive økologiske pasteuriserede æg, men er du den forsigtige type, kan du bare bruge de pasteuriserede. Så slipper man også for at skulle finde på noget at bruge 3 æggehvider til (her blev de brugt til at panere wienerschnitzler med).

Tiramisu-is (lige under 1 liter færdig is)
3 æggeblommer
1 stang vanilje
1 dl piskefløde
2½ dl mælk
250 g mascarpone
100 g rørsukker
½ dl kold espresso
1 tsk malet kaffe
1 tsk kakao
3 savoiardiIMG_0880

Kom mælk, fløde og vaniljemarv og -bælg i en gryde og lad det komme op og simre. Træk gryden fra varmen og lad mælken trække under låg. Pisk æggeblommer og rørsukker til en cremet æggesnaps. Tilsæt mascarponen og pisk grundigt. Hæld den varme vaniljemælk over i æggesnapsen mens du pisker. Kom cremen tilbage i gryden og varm den op under omrøring, til den begynder at tykne (85 grader).
Overfør cremen til en skål som stilles i et isbad (eller bare ovenpå en pose frosne ærter). Lad den stå i en times tid, til den er helt kold. Rør den kolde espresso og kaffen i.IMG_0890
Hæld cremen i en ismaskine og kør til du har en cremet ismasse. Læg savoiardi på et bræt og skær dem i tynde skiver (ca. ½ cm) med en skarp kniv. Overfør isen til en bøtte med låg, rør savoiardi i, og drys tilsidst med kakao. Stil isen i fryseren i mindst 1 time.
Kugl den op og server – gerne med kaffe til.

IMG_0896

8 kommentarer
  • Jeanett Kaare siger:

    Er det en art sprut det sidste? Som evt kan erstattes af noget andet?

  • […] del med såkaldt “voksenis” for tiden, og denne is er endnu en i rækken af is (ligesom denne og denne), som mine børn ikke rigtig har lyst til at spise. Den er simpelthen ikke sød nok til […]

  • Preben siger:

    Hej. Skal savoiardi lægges i blød? eller kommer de i som de er?

  • […] Inspiration til isen har jeg fundet hos Signesmad.dk […]

  • Runesia siger:

    Hvor bruges den malede kaffe?

  • Skriv et svar til Signe Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *