Sørens nemme barbecuesovs

Jeg har tidligere blogget en barbecuesovs, som jeg til stadighed er meget begejstret for. MEN ind imellem må det godt gå lidt hurtigere, og for nylig var vi på besøg hos nogle venner, hvor primært den mandlige part er meget kulinarisk orienteret. Søren havde lavet en ketchupbaseret barbecuesovs, som kan røres sammen på et øjeblik, helst skal trække et par timer, og kun bliver bedre efter nogle dage på køl. Den er ikke så kraftigt smagende som min “egen” BBQ, men ungerne kan også lide den, og den overdøver ikke smagen af lyst kød, så som kylling og svinekød.
Jeg havde marineret en hel kylling i en deciliter sovs blandet med 1 spsk røget paprika; 6 timer på køl og knap 1 time ved indirekte varme på grillen – mums, den var god!

Sørens nemme barbecuesovs (en stor portion)
500 g ketchup
4 spsk soya
3 spsk brun farin
3 spsk engelsk sovs
4 fed hvidløg
2-3 chilier efter smag (jeg brugte piri-piri, men frisk chili er fint)
evt. 1 tsk cayennepeber 

Hæld ketchup i en skål og tilsæt sukker, engelsk sovs og soya. Pres eller hak hvidløgene, og hak chilierne fint. Bland hele baduljen godt og stil det på køl et par timer.
Smag på sovsen; trænger den til mere “power” justeres den med yderligere hvidløg og evt, lidt cayennepeber.
Kan bruges til at marinere kød, pensle bøfferne undervejs i stegningen, eller som sovs “on the side”.

Print Friendly, PDF & Email
Etiket: , , , , ,

4 Comments on “Sørens nemme barbecuesovs

  1. Hej!

    Det var dog en dejlig nem opskrift på bbq sovs! 🙂 Men det virker som om der kommer ret meget, kan den gemmes? Og i så fald hvor lang tid?

    Hilsen
    Charlotte

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.