Minestra

Til trods for skuffelsen over det danske grøntsagsudbud (når først man har stået ved en italiensk grønthandler, med 3 forskellige slags artiskokker at vælge imellem, og oprindelsesegn på ALLE grøntsager), lykkedes det mig at bakse en rigtig god minestra (minestrone) sammen i går. Jeg havde taget lidt (læs: MEGET) pasta med hjem fra Italien – så et par håndfulde mini-tortiglioni røg i, men almindelige suppehorn kan også gøre det.

Derudover var min løvstikke væltet op af sin krukke mens jeg var væk, så en kvist af den kom selvfølgelig i gryden – så behøver man ingen form for yderligere bouillon.

Portionen passer til 4 sultne!

Minestra
500 g grøntsager i fine tern (jeg brugte gulerod, lidt aubergine, løg, hvidløg og squash – men peberfrugt, blegselleri og andet kan sagtens bruges)
1 ds flåede tomater

1 l kogende vand

50 bacon i fine tern

lidt friske krydderurter (løvstikke, timian, laurbærblad, persille, salvie el. lignende)

salt og peber

1 spsk vineddike

2 håndfulde små pastaer

Persilleolie af ½ bundt bredbladet persille, 1 dl. olivenolie og lidt salt (Resten kan bruges til sandwicher eller lignende)

Friskrevet parmesan
Godt brød

Rist baconen sprød i en gryde sammen med lidt olivenolie (alt efter hvor fed baconen er!). Tilsæt de finthakkede grøntsager og svits til de begynder at tage farve. Tilsæt det kogende vand, de flåede tomater og krydderurterne. Lad suppen simre under låg i ½ times tid.

Kom ca. det halve af suppen i en blender og blend det. Hæld tilbage i gryden og smag til med salt og peber samt eddike. Kom pastaen i og lad det simre i 10 minutter til pastaen er al dente.

Server med lidt persilleolie og friskrevet parmesan – mums!
3 kommentarer
  • Vibeke siger:

    Jeg har godt nok lige spist pasta, men din suppe, kunne jeg nu godt være med på.
    Jeg sad her i eftermiddags og kikkede i en netshop på de “oliesyltede” grøntsager, men jeg syntes det var alt for dyrt, nu kommer du så her med opskriften, det er da bare helt perfekt.
    Tak skal du have!
    Knus
    VIbeke

  • Signe siger:

    Hej Vibeke
    Det var da så lidt. Hvis man som dig har drivhus, er der jo masser af dejlige billige grøntsager at lægge i olie 🙂
    Og suppen er jo primært en grøntsagssuppe – og ikke så meget pasta, så det er bare at komme i gang!!
    Hilsen Signe

  • My Homepage siger:

    … [Trackback]…

    […] There you will find 65821 more Infos: signesmad.dk/minestra/pasta/ […]…

  • Skriv et svar til Signe Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *