Madplan uge 40

Det var en stor lettelse at vide hvad vi skulle have at spise hver dag i sidste uge, så vi prøver lige igen.
Den eneste dag der kiksede var onsdag, hvor familien ikke gad at have risengrød med til fællesspisning, og jeg derfor fiskede noget kødsovs op af fryseren, og lavede en hurtig gang børnelasagne (lasagne med pastaskruer). Jeg selv var jo til den første omgang GourmetGirafferne, som var et stort hit. Det er bare så fedt at tilbringe en onsdag aften sammen med mennesker der er vilde med at lave mad. Klidmoster har lagt billeder af menuen lige her, og jeg kan så blære mig med at være blevet formand for foreningen 🙂 Næste gang har jeg indflydelse på menuen, så det skal nok blive spændende…

  • Mandag: Boller i karry (vi har et par portioner i fryseren)
  • Tirsdag: Skal vi spise hos vores venner
  • Onsdag: Gnocchi m. tomatsovs
  • Torsdag: Risengrød (nu er det endelig tid igen!)
  • Fredag: Millionbøf m. kartoffelmos
  • Lørdag: Skal vi have gæster, så ingen afsløringer endnu!
  • Søndag: Pizza (måske uden tomat denne gang)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *