Inspiration fra Italien

Det har bare været den skønneste ferie, fyldt til bristepunktet med afslapning og skønne måltider – hvad kan man så ønske sig mere??? Vi tog forskud på foråret dernede, med dage med 25 graders varme, grønne marker og blomstrende frugttræer samt masser af lækre friske grøntsager.
I vores lille flække af et italiensk ferieparadis, ligger det skønneste pizzaria – jeg har aldrig smagt bedre pizzaer! Bagt i stenovn, med ilden buldrende ved siden af, smager de bare autentisk på den gode måde. Den første aften fik jeg den bedste pizza nogensinde, med mozzarella og tomatsovs, brie, valnødder og speck (som har en kraftigere smag end den tørrede skinke, men ellers ligner til forveksling) – jeg nåede dog ikke at forevige dyret, inden den var fortæret – sådan kan 1600 km’s kørsel gøre en så sulten!
Dagen efter tog vi til byfest i en lille by, hvor alle de omkringliggende landsbyer havde opstillet boder, med lige præcis deres bud på en egnsret – der var smagsprøver for 3,5€, så det blev ikke til meget aftensmad den dag -vi havde spist os alt for mætte i forskellige former for polenta, kød, pasta, gnoggi og andet lækkert.
Få dage efter fik vi serveret følbøffer (ingen moralske skrupler her), som vitterligt var det møreste og mest smagfulde stykke kød jeg længe har smagt – nam! Det forevigede fad er altså til 8 personer, og vi måtte levne – vi havde jo også fået lidt pasta med smør og salvie først, samt en blandet salat til.
Herefter endnu et smut på pizzariaet, hvor jeg fik denne lækre vegetarpizza, med majs (som jeg ellers aldrig ville have kommet på pizza, men godt smagte det), grillet rød peber og aubergine, radicchio og bønner.
Så holdt vi min fars fødselsdag og fik serveret henved 25 forskellige ting – desværre fik jeg en led skaldyrsforgiftning (har før oplevet det med østers, men skal vist lige have tjekket allergierne ved lægen og fundet ud af hvad jeg skal undgå), så jeg måtte gå hjem inden hovedretten (men heldigvis efter talen), men nåede da at få denne lækre fisketallerken, samt kammuslinger og andet godt.
Dagen efter var vi henne og få hjemmegjort pasta med den lækreste svampesauce, samt bruschetta og grillspyd og sidst med ikke mindst var vi et smut i San Daniele og få serveret kæmpefade med friskskåret skinke. Derudover var der marinerede svampe og artiskokker samt tør og friskost.
Der er adskillige måltider, jeg ikke har taget billeder af, fx en halvdårlig, men dyr, pizza i Venedig, men også masser af dejlig mad, som bare blev nydt uden at blive fotograferet først – sådan går det jo. Jeg er nu klar på at lave masser af italienskinspireret mad, så hvis bloggen virker lidt ensporet fremover er dette årsagen 🙂

2 kommentarer
  • Hanne's verden siger:

    Kære Signe
    Jeg elsker italiensk mad, så jeg vil se frem til en ensporet blog fra din side den næste tid:o)
    Alle billederne af den italienske mad ser skønne ud. Jeg får lyst til at rejse lige med det samme!
    Tak for linket til rugbrødsopskriften. Det skal helt klart prøves.
    Hilsner fra Hanne

  • Klidmosteren siger:

    Orv, hvor ser det godt ud alt sammen. Det bliver spændende at få et italiensk pift fra din retning 🙂

  • Skriv et svar til Klidmosteren Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *