Fastelavnsboller

Ja ja, jeg ved godt jeg er lidt tidligt ude, men jeg havde noget sødmælk i køleren der skulle bruges, og hvad er bedre end at lave en god vaniljecreme heraf? Fra vaniljecreme til fastelavsnboller er der ikke så langt, så jeg fandt hurtigt en opskrift i Frk. Jensen som var brugbar, jeg havde alle ingredienserne, og nogle timer senere stod den på rendyrket familiehygge; lune fastelavsnboller, skoldhed te og Sommer i Tyrol – det er da kvalitetstid om noget!

Fastelavnsboller (16 stk.)
Dej:
150 g smør
1,25 dl. mælk
25 g gær
2 spsk sukker
1 tsk salt
1 tsk kardemomme
1 æg
ca. 300 g hvedemel

Smelt smørret og tilsæt mælken. Når blandingen er lun (pas på, den ikke bliver for varm), hældes den over gæren, som opløses. Kom æg, kardemomme, salt og sukker i blandingen, og tilsæt melet lidt ad gangen. Ælt til du har en fast dej. Stil dejen til hævning under et klæde i en times tid.
Creme:
2½ dl sødmælk
1 vaniljestang
3 spsk sukker
1 tsk maizena med top
2 æggeblommer

Kom mælk og vaniljestang (korn og bønne) i en gryde og bring det i kog. Lad det trække ca. 10 minutter under låg. Fjern bønnen. Pisk blommerne med sukker og maizena. Kog mælken op igen, hæld den kogende mælk over i æggemassen mens der piskes, og kom hele baduljen tilbage i gryden. Kog cremen igennem et minuts tid, og kom den i en skål til afkøling. Læg film helt ned på overfladen, så trækker cremen ikke skind.

Når dejen er hævet, tages den ud på et meldækket bord og rulles ud til ½ cms tykkelse. Skær ud i 16 nogenlunde lige store stykker, og kom en teskefuld creme på hver.

Fold dejen rundt om cremen, og læg bollerne med sammenføjningen nedad på en bageplade. Lad bollerne efterhæve i 20 minutter og bag dem så ved 200 grader midt i ovnen i ca. 15 minutter.

Kom lidt chokoladeglasur på toppen og server bollerne lune eller kolde.

20 kommentarer
  • Hanne K siger:

    En perfekt eftermiddag lyder det til 🙂
    Hvor ser de fastelavnsboller lækre ud!!

  • Lise B siger:

    Muums, jeg synes det er okay du er tidligt ude, så kan vi begynde at glæde os til dem 🙂
    Mon ikke min mor kan overtales til at bage dem til mig, hun bager verdens allerbedste fastelavnsboller 😉

    /Lise
    http://lisepaasu.blogspot.com

  • […] 1 tsk kardemomme 1 æg ca. 300 g hvedemel Smelt smørret og tilsæt mælken.Originally posted here: Fastelavnsboller Filed under familiemad, gastronomi-nyt, opskrift · Tagged with bollerne-med, […]

  • Anne siger:

    Uhh, de ser gode ud. Har også så småt overvejet, om ikke jeg skulle bage nogle fastelavnsboller, men ville lige vente til de sidste julekager og konfekt var spist:-)
    Det er så sket i aften, så nu er der fri bane:-)

    Havde du slet ikke problemer med, at fyldet løb ud af bunden på nogle af dem? Det synes jeg, jeg har oplevet nogle gange for år tilbage, uanset hvor godt jeg lukkede dem i bunden. Det er ikke et problem mere, men det skyldes, at jeg er begyndt at pensle kanterne med sammenpisket æg inden jeg lukker bunden.

    Mange hilsner fra

    Anne.

    • Signe siger:

      Der lå en lille smule fyld på bagepladen efterfølgende, men denne dej er så fed, at den næsten er selvklæbende 🙂 Godt trick med ægget ellers!

  • foodfanatic siger:

    Åh Signe, hvor ser de flotte ud. Jeg får straks lyst til at gå i gang med en portion.
    Kh Nadia

    • Signe siger:

      Jeg har altid været til denne model i fastelavnsboller, fremfor de der wienerbrøds-halløjsaer – og de var virkelig gode, så forståeligt nok 🙂

  • Marie T siger:

    Tak for inspiration. Jeg lavede fastelavnsboller igår, og det var et kæmpehit. Der var ingen sødmælk og ingen vaniljestang i mit køkken, men en blanding af minimælk og fløde + vaniljesukker i cremen kunne gå an.

  • Miedohn@hotmail.com siger:

    Er det ved varmluft eller alm. ovn?

  • Signe siger:

    Helt alm. ovn – ca 10-15 grader mindre ved varmluft 🙂

  • Mia siger:

    De ser fantastiske ud – jeg har faktisk aldrig bagt fastelavnsboller og overvejer at bage disse men de skal først bruges i morgen, ved du om de kan de laves dagen i forvejen og så lunes?

    • Signe siger:

      Hej Mia
      Undskyld det forsinkede svar – var simpelthen på ferie 🙂
      Jeg vil tro at bollerne sagtens kan lunes, men det har du formentlig fundet ud af selv på nuværende tidspunkt…

  • […] uden creme (så lad dig ikke snyde af billedet), hvis du vil prøve med, kan du evt. bruge denne opskrift på […]

  • […] lade mig inspirere af opskriften på fastelavnsboller, men da jeg havde bagt fastelavnsboller efter denne opskrift nogle få dage forinden, var der ingen udfordring i “bare” at bage det samme. I stedet […]

  • […] i vinterferien, men der skal man vel nærmest trille påskeæg i år Jeg har en opskrift på fastelavnsboller på bloggen, men jeg blev inspireret af denne opskrift, og gjorde den til min egen ved at bruge […]

  • Camilla siger:

    Hej Signe.
    Cremen skiller! Og så bliver den for tynd, og løber ud. Hvad gør jeg galt?

    KH Camilla.

    • Signe Vinther siger:

      Hej Camilla
      Jeg håber at du fandt ud af hvad du gjorde galt – har ikke set dit råb om hjælp før nu. Undskyld
      Kh Signe

  • Skriv et svar til Camilla Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *