En kop kage

Min veninde Anne sendte mig forleden et link, som jeg på ingen måde kunne lade være med at gøre noget aktivt ved. En kage til én, som kan bages på under 10 minutter, det giver jo min crumble seriøst baghjul!
Det er klart en model jeg skal eksperimentere lidt mere med, måske komme lidt nescafé i, og måske give kagen en klat cremefraiche på toppen, da kagen godt kan være en smule tør (måske jeg skal give den lidt mindre tid i microen næste gang). Det er ikke en kage man inviterer gæster på, men den er laber på en onsdag aften hvor man bliver overmandet af chokoladetrang 🙂

En kop kage
En kaffekop (ca. 3 dl)
4 spsk mel
3 spsk rørsukker
2 spsk kakao
½ tsk bagepulver
½ tsk vaniljesukker
et nip salt
1 stort æg
3 spsk neutral olie
3 spsk hakket chokolade

Kom mel, sukker, kakao, bagepulver og vanilje i koppen og rør det sammen med en gaffel. Tilsæt æg og olie og rør godt. Kom den hakkede chokolade i, vend rundt og sæt koppen i microen. Giv den ca. 2½ minut ved fuld effekt. Mens kagen afkøler lidt kan du passende lave en frisk kande te, eller en lille kop kaffe. Spis kagen direkte fra koppen og skyl efter med te/kaffe 🙂

Efterskrift: Jeg har efterfølgende eksperimenteret med kagen i forskellige modeller, og især brugen af smør fremfor olie er megagodt – bare smelt 25 g smør direkte i koppen, rør æg i, og dernæst de tørre ingredienser.
Derudover har jeg prøvet at undlade kakao, og komme fx en halv moset banan, en spsk kokos samt bibeholde chokoladestykkerne – det blev super.
Et halvt æble i små tern og 1 tsk kanel kan også anbefales!
34 kommentarer
  • Piskeriset siger:

    Jeg tror, jeg vil give det link til Bedstevennen – så har han ingen undskyldning for at få sig en kop kage (!), når trangen melder sig sent om aftenen 😉

  • Signe siger:

    Elsker bare ordlyden af "en kop kage" 🙂

  • Anne LO siger:

    Oh damn, det tog ikke lang tid! 🙂

    Men manner, den ligner en god hapser!

  • Vibeke siger:

    Hahaha.. Det var en spøjs kage. Men genialt til en hurtig løsning på lækker sult 🙂 og faktisk ret smart at der ikke er den store opvask bagefter -sss-

  • Signe siger:

    @Anne: Det er faktisk andet forsøg; den første smagte brændt 🙂
    @Vibeke: Til trods for at vi har haft opvaskemaskine i årevis, synes jeg også tit, det er en fordel med lidt opvask! Der er ikke meget pyntet kage over det, men smagen fejler ikke noget 🙂

  • Pia Søegaard siger:

    Hej!
    Har prøvet en kop kage nu – syns jeg havde fortjent det på min fødselsdag… Har linket til opskriften på din side 🙂

    KNUS

  • Signe siger:

    Hej Pia
    Jeg har selv fødselsdag lige om lidt, men finder nok på lidt andet end denne model (selvom det er en tirsdag…). Godt at du kunne bruge opskriften 🙂
    Hilsen Signe

  • Stefanie siger:

    Uh.. Det ser godt ud.
    Når nu man ikke har micro-ovn, mon så man kan bage den i en almindelig ovn?

    • Signe siger:

      Det tror jeg bestemt at man kan. Jeg ville nok starte med 15 minutter ved 200 grader, stikke en pind i og se om den havde fået nok. Meld gerne tilbage, hvor længe du endte med at give den:-)

      • Stefanie siger:

        Det vil jeg helt sikkert forsøge mig med, og så vende tilbage.
        Hvis man har mange gæster kan det jo også være en fordel, at kunne bage dem i en ovn, da der kan være flere 🙂

  • Trine siger:

    Kagen kan sagtens nøjes med 2 min og 10 sekunder, evt. mindre. God kage!

  • mette siger:

    er det sådan du kan få andre opskrifter ? fx på drømme kop kage eller sådan noget :DD

  • LineDepner siger:

    Rigtig god kage 😀 Har set billeder af det men kunne kun finde opskrifter på engelsk 😀

  • Hvor lyder det bare helt fantastisk, og hvor er det skønt, at du også lige skriver andre alternativer som “efterskrift” – rigtig god stil 🙂
    Den/dem skal helt sikkert prøves.

  • Freja siger:

    Det lyder spændende. Jeg har lige set opskriften ordentligt, og jeg tror da, at jeg vil gå i gang med det samme :D’

  • […] eftermiddag ville jeg så prøve at bage en kage. Meget inspireret af Klidmoster og Signesmad. I andet forsøg kom der dette […]

  • hanne nøddegård siger:

    Hej.

    Lækker opskift. Jeg har lavet den mange gange.

    Din blog har fået lidt ekstra opmærksomhed i radioen fordi jeg referede kagen til dit link da der var snak om hurtig mad.

    http://www.facebook.com/pages/Radioens-Efterretningstjeneste/154728244620445?sk=wall

    God blog.

  • Rikke siger:

    Det giver ordet “cup cake” en helt ny mening 😉
    God kage men lidt tør…

    • Signe siger:

      Den kan slet ikke sammenlignes med en god, hjemmelavet chokoladekage, men som nødløsning en træt, torsdag aften er den rigtig god. I øvrigt hjælper creme fraiche… 🙂

  • Sarah siger:

    Også helt udemærket med en spsk peanutbutter i, bare for at give den et twist!
    Min kage blev aldeles god, og fantastisk svampet og lækker. Tak for dejlig og let opskrift!

  • Christina siger:

    Jeg har også lige lavet den i halv portion. Glemte olien, men havde tilsat ca. 1 spsk mælk. Den hævede op så den fyldte min 3 dl kop. 😀 Og ihh hvor var den lækker med lidt glasur.. er også ret sikker på den er LIDT sundere med den manglende olie 😛

  • […] pludselig melder sig. 5 minutter fra beslutningen er taget, til du står med en færdig kage. En kop kage | Signes Mad Denne opskrift var måske lidt tør, ellers gav jeg den måske et par sekunder for lang tid Men […]

  • […] indlæg af Puffi Fortææææææææææl!! Altså, fortæl opskriften Venligst En kop kage | Signes Mad Elsker den sommer, når den kommer! Svar med […]

  • […] er ved at ramle ned over en, da man bare skal have noget kage! Opskriften jeg har brugt, fandt jegher, og her kommer min (banan-kage) […]

  • børge siger:

    Jeg har prøvet det i ovn, og jeg gav den ca. 20-25 min. Det var okay, men der skulle nok have være noget mere flydende i.?? super opskrift ??

  • Skriv et svar til Pia Søegaard Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *